Udgivet i

Kosmetisk Skin roller – Hvad gør den og hvordan bruges den korrekt?

Kosmetisk Skin roller - Hvad gør den og hvordan bruges den korrekt?

Kosmetisk skin roller er fitness for huden. Ja det findes faktisk og du og din hud vil elske at komme i form og det tager kun 5-10 minutter hver 2-3 dag!

En kosmetisk skin roller er et værktøj til hudpleje, der bruges til at stimulere hudens naturlige regenereringsproces. Skin rolleren består af en rulle med mange små nåle, typisk lavet af medicinsk rustfrit stål eller titanium, der varierer i længde fra 0,1 mm til 0,5 mm.

Jeg vil altid anbefale, at bruge en skinroller fra 0,1 mm til 0,2 mm. (God forklaring kommer senere). Når skin rolleren rulles over huden, skaber de små nåle små mikrokanaler i huden, hvilket fremmer produktionen af kollagen og elastin i huden.

Kollagen og elastin er to proteiner, der er afgørende for at opretholde hudens fasthed, elasticitet og sundhed. Ved at øge produktionen af kollagen og elastin i huden kan en skin roller hjælpe med at mindske synligheden af fine linjer og rynker, forbedre hudens fasthed og elasticitet og generelt forbedre hudens sundhed og udseende.

Dine hudplejeprodukter optages 100 x bedre ved brug af en skin roller!

Det er jo fantastisk at man på en så nem måde, kan få 100 x mere ud af ens hudplejeprodukter og samtidig få en sundere og stærkere hud!

De små mikrokanaler skaber en kanal for produkterne til at trænge dybere ind i huden og øge deres effektivitet. Brug af en skin roller kan også hjælpe med at fjerne døde hudceller og øge cellefornyelsen, hvilket forbedrer hudens overflade og tekstur.

OBS: Jeg har nu i nogle måneder rullet min hud hver aften og det kan mærkes og ses på min hud med en flot glød. Huden ser sund og stærk ud og jeg kan mærke min hud lever. Jeg renser huden og så ruller jeg lige nogle minutter og kommer så godt med A-vitamin på. Det er blevet en virkelig god vane og jeg fortsætter. Så hvis du er vant til at rulle din hud nogle gange om ugen, så prøv at rulle nogle minutter hver aften.
Skriv gerne til mig, hvordan det føles og hvordan din hud tager imod det 🙂

Dog er det vigtigt, at man bruger mere af sine hudplejeprodukter efter man har rullet sin hud. Huden er mere “tørstig” kan man sige, så derfor brug godt med produkter. Bruger man for lidt produkter, bliver huden tør og ru.

Det er dog vigtigt at huske på, at brug af en skin roller også kan have bivirkninger, såsom rødme, irritation og infektioner, hvis den ikke bruges korrekt eller hvis nålene er for lange. Det er altid en god ide at konsultere en kosmetolog, før man begynder at bruge en skin roller, for at sikre, at den er passende til din hudtype og tilstand og især hvis du har følsom hud eller hudproblemer.

Hvorfor skal man bruge en kosmetisk skin roller?

Der er flere fordele ved brug af en kosmetisk skin roller, afhængigt af din hudtype og dine hudpleje behov. Nogle af de mest almindelige grunde til at bruge en skin roller er:

Kosmetisk skinrollerReduktion af fine linjer og rynker:
Ved at stimulere produktionen af kollagen og elastin i huden, kan en skin roller hjælpe med at forbedre hudens fasthed og elasticitet, hvilket kan mindske synligheden af fine linjer og rynker.

Forbedring af hudens optagelse af produkter:
Ved at skabe små mikrokanaler i huden hjælper en skin roller med at optage ens hudplejeprodukter 100 x bedre.
Ved normal påføring optages produkter 4 %, så det her, at man virkelig kan se hvad en skin roller gør for huden.

Forbedring af hud tekstur:
En skin roller kan også hjælpe med at forbedre hudens overflade og tekstur ved at fjerne døde hudceller og øge cellefornyelsen.

Reduktion af ar og strækmærker:
Ved at øge blodgennemstrømningen til det behandlede område kan en skin roller også hjælpe med at mindske synligheden af ar og strækmærker.

Generel forbedring af hudens sundhed:
Ved at stimulere hudens naturlige regenereringsproces kan en skin roller hjælpe med at forbedre hudens sundhed og udseende over tid.

Det er vigtigt at bruge skin rolleren korrekt for at undgå skader på huden. Det anbefales at bruge skin rolleren på ren hud og undgå områder med aktiv acne eller betændelse.

Det er vigtigt at huske på, at resultaterne af brug af en kosmetisk skin roller kan variere afhængigt af din individuelle hudtype og dine hudpleje behov.

HUSK også at bruge skin roller på hals og decolletè

Huden på hals og decolletè området er ofte sart, så derfor start ud med at rulle mindre der og se hvad huden kan holde til. Derefter kan man trappe op og rulle som i ansigtet.

Se og mærk efter hvad din hud på hals og decolletè kan holde til. Men jeg vil klart anbefale, at bruger skin rolleren på dette område, men husk altid at bruge godt med hudplejeprodukter bagefter.

Rens din hud FØR du bruger en skin roller

For at bruge en kosmetisk skin roller, skal du først rense og tørre dit ansigt grundigt. Rul derefter forsigtigt skin rolleren over dit ansigt i en vandret, lodret og diagonalt retning i cirka 5 minutter. (man kan også rulle 5-10 minutter, men mærk efter hvad din hud kan holde til).

Det er normalt at opleve en let prikkende fornemmelse under brug. Det må gerne rulles i et godt og lidt hurtigt tempo. Det handler om at lave så mange mikrokanaler i huden som muligt. Jeg vil anbefale at rulle huden sen eftermiddag eller aften. Dermed får huden ro til at bearbejde det arbejde skin rolleren har gjort. Den kan nu virkelig restituere aftenen og natten over. Det giver en super flot glød at rulle sin hud. Man føler sin hud lever.

Det er vigtigt at huske på, at der kan være bivirkninger ved brug af en skin roller, især hvis den ikke bruges korrekt eller hvis nålene er for lange. Mulige bivirkninger inkluderer rødme, irritation, tørhed og endda infektioner. Derfor er det vigtigt kun bruge en skin roller med en passende nålelængde til din hudtype.

Rengøring af skin roller

Det er også vigtigt at rengøre sin skin roller grundigt for at undgå bakterievækst. Jeg bruger kogt vand og skyller min roller og lader så skin rolleren blive tør, før den kommer tilbage i sit hylster. En skin roller er personlig og skal ikke deles med andre.

VIGTIGT:

Jeg vil som kosmetolog kun anbefale en skinroller på 0,1 mm eller en 0,2 mm. Man får ikke et bedre eller hurtigere resultat ved at bruge en skin roller på mere end 0,2 mm. Det passer heller ikke med at jo dybere rynker/flere rynker man har, jo længere nål skal skin rolleren have.

Man risikerer at huden bliver meget irriteret og rød. Jeg har selv oplevet at bruge en skinroller på 0,5 mm i mit ansigt og det var ikke en rar fornemmelse og det gjorde ondt, da jeg rullede min hud. Det skal være en god fornemmelse at bruge en skin roller.

Jeg har som sagt prøvet flere forskellige slags skin roller og de her 2 fra Environ kan jeg 100 % stå indenfor. Kvaliteten er helt i top og deres holdbarhed er fra 1 år og op til 5 år.

Læs her mere om de 2 kosmetisk skin roller jeg anbefaler

Gå til produkt