Er kopi behandlingen af Japansk Lifting lige så god som originalen ?
Der er utrolig mange klinikker der tilbyder japansk lifting. Som kunde tror man jo at det er den samme behandling man vil få alle steder, meeen……..
Det er mange år siden jeg sidst har fået behandling i København og nu var muligheden der, nu hvor jeg skulle på kursus i byen. Jeg googlede mig frem til en klinik midt i hjertet af Kbh. Det jeg søgte var japansk lifting og den specielle Buccal massage (massage i munden).
Jeg fortalte ikke hvem jeg var (kosmetolog), men kun at jeg havde fået begge behandlinger før, da hun spurgte ind til det.
Det var et dejligt og intimt lokale og der var ro, men jeg manglede en pude under mit hoved og varme i briksen. Jeg fryser let og jeg gik hen til klinikken på en kold novemberdag. Derfor var det havde været dejligt at ligge på en opvarmet briks.
Jeg kunne mærke hun havde gode hænder og det er vigtigt for en god behandling. Det er jo et håndværk.
Men jeg kunne også hurtigt mærke, at det IKKE var den Japanske cosmo lifting. Ikke som den jeg har lært og som er den originale metode.
Ud af de 11 tag der er i behandlingen, lavede hun måske 2-3 tag og ikke engang de var udført korrekte. Det var en god massage, men det kan IKKE kaldes Japansk cosmo lifting, for det var det ikke.
Den originale metode er en kombination af zoneterapi, lymfedrænage og dybdegående massage. Der skal trykkes på de rigtige punkter og masseres de rigtige steder i ansigtet for at få et ordentligt resultat. Når man får zoneterapi på fødderne, så skal der jo også trykkes på de korrekte punkter. Det er det samme med Japansk cosmo lifting.
Den originale fra Lone Sørensen
Lone Sørensen, der har udviklet Japansk cosmo lifting metoden, tog desværre ikke patent på det navn og derfor må alle bruge ordet japansk lifting til en hvilken som helst behandling.
Da jeg bookede behandlingen, kunne jeg ikke læse mig frem til hvor hun havde Japansk lifting uddannelsen henne, men jeg tog chancen, da jeg kunne lide det hendes klinik tilbød.
På min hjemmeside kan man tydeligt læse, at den Japanske cosmo lifting jeg tilbyder i min klinik, er den originale metode. Så fremadrettet er det jeg går efter, når jeg booker en japansk cosmo lifting i Danmark.
Så alle jer der gerne vil have en Japansk lifting vil jeg anbefale at få den originale metode. Stil krav til dem I får behandlinger af.
Japansk lifting den 4. november 2025 i København