Kan man glæde sig for meget? Jeg tror faktisk, at man kan.
For jeg gjorde det. Jeg havde virkelig glædet mig.
Når man arbejder i beauty branchen, er der nogle navne, man bare ser op til. Anastasia Beverly Hills er ét af dem. Hun er The Brow Queen. Kvinden bag et brand, der har sat standarden for bryn verden over.
Så da jeg skulle til Los Angeles for at hente min søn Oskar efter hans praktikophold, tænkte jeg: Det her skal jeg prøve.
Jeg bookede en tid.
Og jeg glædede mig. Meget.
En oplevelse uden nærvær
Vi ankom i god tid til Beverly Hills. Min tid var kl. 12.20, men jeg var der allerede kl. 11.40. Jeg ville lige lande, suge det hele ind. Lavede lige en video til Facebook og Instagram, så mine kunder kunne se at jeg skulle ind til Anastacia of Beverly Hills.
Kl. 12.13 lå jeg på briksen.
Oskar sad og ventede i receptionen. Og så begyndte det.
Hun spurgte ikke om noget. Ikke til mine bryn, ikke til mine ønsker –ikke indtil hvad hun ville gøre og hvad der var så specielt ved det koncept Anastasia havde udviklet. – ingenting.
Hun gik bare i gang. Hun sagde faktisk ikke et ord under behandlingen.
Og det var det, der ramte mig mest.
Stilheden.
Ingen dialog. Ingen forklaring. Ingen fornemmelse af, at jeg var en del af det, der foregik.
Jeg opdagede først, at hun havde tegnet mine bryn op, fordi jeg selv tog billeder undervejs.
Og så voksede hun mine bryn foroven.
Som fagperson ved jeg, hvor stor betydning det har for ansigtets udtryk. Det er ikke noget, man bare gør uden at tale med kunden først. Og jeg har virkelig ingen hår af nogen art over mine bryn.
Men der var ingen dialog.
Og jeg følte mig ærligt talt usikker.
Syv minutter senere
Kl. 12.20 var jeg færdig.
Syv minutter.
Jeg nåede knap nok at være i oplevelsen, før den var slut. Og det første, hun sagde til mig?
Om jeg ville købe produkter.
Selvfølgelig. De er jo provisionslønnede.
En demonstration… på hendes egen hånd
Jeg havde allerede besluttet hjemmefra, at jeg gerne ville købe en Brow Wiz. Jeg spurgte, om den var nem at bruge.
“Ja,” sagde hun.
Jeg bad hende vise mig hvordan. Hun viste det på sin egen hånd. Ikke på mig.
Det virker måske som en lille ting – men for mig sagde det alt.
735 kr. – og det holdt én dag
Regningen endte på:
- 491 kr. for bryn
- 158,50 kr. for produkt
- 85,50 kr. i drikkepenge
I alt: 735 kr.
Og ved du hvad det værste er?
Det holdt én dag.
Da jeg senere rensede min hud, forsvandt det, hun havde tegnet op.
Så stod jeg tilbage og tænkte: Hvad betalte jeg egentlig for?
Og helt ærligt – jeg burde ikke have givet drikkepenge. Ikke for den oplevelse.
Skuffelsen rammer hårdest
Da vi kom ud, spurgte Oskar, hvordan det havde været. Han vidste, hvor meget jeg havde glædet mig. Og jeg kunne bare mærke, at jeg blev… tom. Ikke fordi mine bryn var grimme.Men fordi oplevelsen ikke var der.
Jeg skrev til The Brow Queen
Samme dag skrev jeg til Anastasia.
Hun svarede faktisk. Hun skrev, at hun var ked af min oplevelse – og overrasket, fordi de ellers er rigtig gode i hendes salon. Jeg sendte min kvittering og forklarede det hele. Og jeg skrev også, at det for mig ikke handler om, hvem man er. Om man er kendt, rig eller helt almindelig – man fortjener den samme behandling. Jeg hørte aldrig fra hende igen.
Hvad lærte jeg?
At et stort navn ikke er en garanti for en god oplevelse. At selv The Brow Queen ikke kan sikre, hvad der sker i stolen.
Og måske vigtigst:
At det, vi laver i vores branche, handler ikke kun om resultatet. Det handler om oplevelsen. Om at blive set. Hørt. Mødt!
Og det var præcis det, der manglede.
